Betydning og potentiale

Som følge af EU’s krav om en god økologisk tilstand i vandløb, søer og fjorde har den danske regering i aftalen om Grøn Vækst sat et mål om reduktion af kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet med hhv. 19.000 ton N og 210 ton P inden 2015. Især kvælstofreduktion er en stor udfordring for landbruget, og på nuværende tidspunkt er der kun fundet virkemidler til gennemførelsen for de 9000 ud af de 19.000 ton N. Hvilke virkemidler, der skal anvendes til reduktionen af de resterende 10.000 ton N, er det stadig uvist.

Danske dræningsforhold

Dræning med teglrør startede på lerjord omkring 1850 og i år 1900 var ca. 45% af landbrugsarealet drænet. I dag er der i alt drænet ca. 1,4 mio. ha i Danmark, hvilket svarer til ca. 50% af det samlede landbrugsareal, fordelt over ca. 40% af de jyske landbrugsarealer og ca. 80% af øernes landbrugsarealer.

SupremeTech – omkostningseffektive filterteknologier

SupremeTech har til formål at skabe et videnskabeligt grundlag for at udvikle omkostningseffektive filterteknologier rettet mod fosfortilbageholdelse og kvælstoffjernelse i landbrugets dræningssystemer.

Modsatrettede natur- og miljøhensyn ved genskabelse af vådområder

I dag er det anerkendt, at en genskabelse af vådområder er en betydelig brik i at nå målene i Vandrammedirektivet, men genskabelse af vådområder som bl.a. kendes fra vandmiljøplanerne (II og III) er ikke uproblematisk. Ådalene har en stor naturværdi, som mange steder kræver beskyttelse i henhold til bl.a. habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven. Der kan være tale om en næringsfattig flora, som ikke tåler tilførsel af næringsstoffer, og dette vil til tider medføre, at modsatrettede natur- og miljøhensyn tørner sammen; ønsket om beskyttelse af næringsfattige naturtyper og ønsket om fjernelse af næringsstoffer ved etablering af vådområder i å-dalene.

Konstruerede vådområder & landskabsfiltre tættere på kilden

Hvis fjernelsen af næringsstofferne i højere grad sker tættere ved kilden – inden næringsstofferne løber ud i de større vandløbssystemer – vil det minimere konflikterne og dermed i højere grad forene målsætningerne i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Dette kan ske ved anlæggelse af konstruerede vådområder eller landskabsfiltre i(eller i umiddelbar tilknytning til) dræn og mindre grøfter, hvor koncentrationsniveauerne af næringsstoffer er relativt høje, og hvor det i mindre grad konflikter med andre naturhensyn, samtidig med at en fortsat dræning af produktive jorde gøres fortsat mulig.

Fordele ved landskabsfiltre & konstruerede vådområder:

  • Filtrene / de konstruerede vådområder anlægges tæt på ”kilden” – dvs. i eller i tilknytning til dræn eller grøfter, hvor næringsstofkoncentrationerne er høje.
  • Traditionelle vådområder har typisk fjernelsesrater på 50-300 kg N/ha/år. Landskabsfiltrenes fjernelsesrater for kvælstof forventes at være betydeligt større med fjernelsesrater >3000 kg N/ha/år for effektive infiltreringssystemer.
  • Landskabsfiltrene / de konstruerede vådområder har potentiale for fjernelse af fosfor i drænvandet og genanvendelse af fosfor på marken.
  • Omkostningseffektiviteten har klart potentiale til at blive bedre end for traditionelle vådområder, idet der ofte er tale om små stykker marginale jorde, der tages ud af drift, og hvor kompensationen for jordtab dermed er begrænset.
  • Metoden medfører færre konfrontationer med naturhensyn.
  • Fjernelsen sker højere oppe i terrænet og ikke i å-dalene, hvor ønsket om afgræssede enge kan konflikte med ønsket om fjernelse af næringsstoffer på vådlagte arealer.